FAMILIE- OG PARTERAPI

img

FAMILIETERAPI

Jeg arbejder med oplevelsesorienteret familieterapi. Ganske kort kan det defineres som en familieterapi, hvor man gennem dialogen mellem og med de enkelte familiemedlemmer afdækker, hvordan samspillet er. Målet er at hjælpe de voksne i familien til at tage ansvar for mulige forandringer.

Rigtig mange mennesker lever i en travl hverdag. Det kan som familie være svært at finde tid og skabe nærvær til at få talt ordentligt sammen om alt det, som er besværligt i familiedynamikken. Alle mærker det, men hvordan får man taget sig af det på en sådan måde, at alle føler sig taget alvorligt og anerkendt? Det er her, jeg mener, at familieterapi kan være hjælpsomt.

“Tina har en særlig evne til at møde børnene i øjenhøjde og forstå dem ud fra deres eget perspektiv og de betingelser, de lever under og se de forandringsmuligheder, de har. Hun ser altid børnene i de kontekster, de befinder sig i og inddrager de voksne omkring børnene på en ligeværdig og anerkendende måde. Tina formår i kraft af sin personlige stil og sin terapeutiske uddannelse at rumme og sige svære ting til familier, hvor de giver udtryk for, at de føler sig mødt.”
– Anne Martens, Psykolog, PPR, Hørsholm Kommune

Opdag nye måder at være sammen på

Som terapeut hjælper man familien til at skabe et rum, hvor hele familien taler om netop det, som fylder for dem. Terapeuten er en ekstra samtalepartner, som har et fagligt overblik og som observerer den dynamik, der er i familien. Terapeutens evne til at skabe en bæredygtig kontakt med hver enkelt i familien er helt central. Terapeuten har ansvaret for at skabe en tryg atmosfære, hvor alle familiemedlemmer kan komme til orde, hvis de ønsker det. Terapien kan hjælpe familien med at få øje på nye måder at være sammen på. I terapien får man øjeblikkeligt kvittering – man mærker følelsesmæssigt om samtalen rykker eller ej.

Jeg arbejder således direkte i og med de processer, der er mellem de enkelte familiemedlemmer
– de relationelle processer ses som grundlaget for al udvikling og vækst i familien
– Derfor har jeg valgt at kalde min praksis for vækstrum

Som udgangspunkt ønsker jeg altid at arbejde med hele familien, men der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor det ikke er meningsfuldt at inddrage børnene. Det kan f.eks. være svære stridigheder i forbindelse med skilsmisse, seksuelle vanskeligheder eller traumer fra barndommen. Endelig er der selvfølgelig også par, som ikke har børn, men som har brug for hjælp til at styrke parforholdet. Derfor tilbyder jeg også  parterapi og individuel terapi.

PRISER FAMILIETERAPI

Introduktionspris: 1,5 time – kr. 800 kr.
Familieterapi alm. takst: 1,5 time – kr. 1.000 kr.

Første session tilbydes til introduktionspris, herefter betales almindelig takst.

SPØRGSMÅL?

Kontakt mig via mail – så skal jeg besvare hurtigst muligt.


Stop nu krigen mor og far på tv2

“STOP NU KRIGEN, MOR OG FAR”

I efteråret satte TV2 med programserien Stop nu krigen, mor og far fokus på de skilsmissefamilier, som I årevis har været gennem lange og opslidende forløb med hinanden.

Læs mere her